Sebra lancerer en række aktivitetslegetøj, som har til formål, at hjælpe det lille barns udvikling på vej. Allerede fra de er helt små er sundt og sikkert babylegetøj en vigtig del af barnets liv. Babylegetøj kan underholde, stimulere og udvikle barnets sanser – det at røre, smage, lytte, se og rækker ud er alt sammen med til at udvikle og styrke det lille barn.
I starten kan barnet kun orientere sig på en afstand, der svarer til ”ammeafstand”, men allerede efter få uger, kan barnet genkende lyde og adskille dem fra hinanden, synet bliver bedre fra dag til dag og griberefleksen udvikler sig og bliver i takt med at barnet vokser en mere bevidst handling, hvor barnet lærer at gribe ud og lukke og åbne hånden. Maveliggende kan hovedet løftes mere og mere i løbet af de første 3 måneder og forståelsen for omgivelserne bliver større og større.
Alle disse mange udviklingstrin, som sker i barnets første leveår, kan understøttes med godt aktivitetslegetøj. Barnet lærer livsvigtige egenskaber igennem leg – det at noget vælter eller falder ned, det at noget føles koldt, mens noget andet føles varmt, hårdt eller blødt er læring, som giver barnet en forståelse for eksempelvis sammenhænge, tyngdekraft og hvad der er sikkert og godt.
Multifunktionelt 2i1 aktivitetslegetøj - tumling og stabellegetøj udformet som en lille ræv.
01 Spejl | 02 Bidering | 03 Knitrepapir | 04 Klokke | 05 Flapper
Ræven Sparky er fantastisk til at understøtte fin- og grovmotoriske færdigheder. Legetøjet består af seks dele – en træbase med bøjelig stang, fire stabelringe med forskellige teksturer, som kan undersøges samt en top med klokke, som er udformet som rævens hoved.
Skub til tumlingen og se de sjove bevægelser. Små børn vil elske at stable ringene - for så at fjerne dem… igen og igen.
Aktivitetslegetøjet har to bideringe, lavet af plastmateriale, der naturligvis er fri for BPA, ftalat, PFOA, PFOS og formamid, herudover et sikkert babyaktivitetsspejl på toppen af den største ring samt knitrepapir i rævens hale.
Vejledende udsalgspris:
349 DKK | 519 NOK | 519 SEK
Sødt og sjovt aktivitetslegetøj formet som uglen Blinky med stort babysikkert spejl, bideringe og elementer, som kan undersøges og udforskes. Blinky kommer i farven maple beige og hører til Sebra Interiørs Woodland kollektion.
01 Flapper | 02 Rangle | 03 Spejl | 04 Pibelyd | 05 Knitrepapir | 06 Bidering
Sæt spejlet på gulvet og lad din baby skabe en bevidsthed om sig selv. Gulvspejlet stimulerer barnets nysgerrighed og lader det udforske sine egne ansigtsudtryk og bevægelser, hvilket med garanti vil skabe mange smil og grin.
Blinky har to bideringe, som ligner dens ben og under vingerne gemmer der sig aktivitetslegetøj. I den ene vinge kommer en lille mariehøne med rangle frem fra en lomme og på den anden vinge er et påsyet agern og et blad, som stikker ud fra det.
Blinkys vinger kan lukkes foran spejlet med en lille velcrolukning, hvilket giver mulighed for at lege tit tit bøh leg, hvor barnet kommer frem i spejlet og bliver væk og kommer frem igen. På hovedet og bagpå har Blinky små nulreflapper og en tung bund gør, at uglen kan sidde pænt.
Vejledende udsalgspris:
299 DKK | 369 NOK | 369 SEK
Sebra Interiør Derfor har Sebra gjort det til deres vision at skabe produkter fyldt med glæde for legesyge børn og deres stilbevidste forældre… og det har de gjort siden 2004. For yderligere information og pr-bookning kontakt presseansvarlig Tania Ørts Hansen på press@sebra.dk eller på 74204404. |