I anledning af Juno sengens 75 års jubilæum lancerer Sebra Interiør, som ophavsretslig indehaver af den beskyttede designklassiker, sengen i en bøgetræsudgave kaldet Sebra Sengen – Wooden Edition. De første 200 senge er særlige jubilæumsudgaver med jubilæumsindgravering, som kan købes hos udvalgte forhandlere.
Den ikoniske udtræksseng formgivet af Viggo Einfeldt er en folkekær designklassiker, der er relanceret under navnet Sebra sengen som, i modsætning til den gamle Juno seng, opfylder den europæiske sikkerhedsstandard for børnesenge.
Med bøgetræsudgaven af Sebra sengen ønsker Sebra Interiør at hylde Viggo Einfeldt og hans ikoniske design, der gennem 75 år har været et toneangivende børnemøbel i den danske designhistorie.
Tankerne bag lanceringen af Sebra sengen - Wooden Edition er at lancere en udgave, der hylder det ikoniske design samt Viggo Einfeldts ærlige og funktionalistiske tilgang til formgivning.
Af samme årsag fremstår bøgetræsudgaven i matlakeret bøgetræ med tydelige årer, der sætter fokus på sengens grundform og giver hver seng sit eget udtryk.
De første 200 styks af Sebra sengen – Wooden Edition fremstår med en særlig jubilæumsindgravering, der bliver frigivet fra vores lager i december og som vil føres hos følgende forhandlere:
Sebra tror på, at det at skabe et hjem med plads til børn og deres kreativitet ikke behøver at være ensbetydende med æstetiske kompromiser – både børn og forældre skal føle sig hjemme og godt tilpas.
Derfor har Sebra gjort det til sin mission at skabe produkter fyldt med glæde for legesyge børn og deres stilbevidste forældre.
Hvert design begynder med en idé, der i den spæde start bliver visualiseret ved en håndtegning. Det enkelte design bliver altid diskuteret, evalueret og forbedret – ikke blot af Sebras designteam, men også af forældre og deres skønne små kritiske dommere.
Et nyt design fra Sebra bliver kun til virkelighed, såfremt produktet vækker en ægte følelse af glæde hos alle.